Foreningen Danske Korledere udnævnte Per Drud Nielsen til Årets Korkomponist 2021. Prisen blev overrakt under en koncert i Roskilde med Det Fynske Kammerkor, der fandt sted i forbindelse med korlederseminaret “Korlederens håndværk” 1-3 oktober. Koncertprogrammet rummede musik udelukkende af komponisten.

Det Fynske Kammerkor har tidligere indspillet en cd med musik af Per Drud Nielsen, se nedenfor.

Denne cd indeholder korsange af Per Drud Nielsen med tekster af blandt andre William Blake, Christina Rossetti og Giuseppe Ungaretti samt tre motetter baseret på Paulus’ tekst om kærligheden i Første Korintherbrev, Kapitel 13.

Cd’en fik en fin anmeldelse i avisen Nordjyske, der tildelte den 5 stjerner ud af 6 mulige.


30 sange på 42 minutter – de kommer som dugperler på en stilk, små kor-vignetter af den særdeles produktive komponist og korarrangør Per Drud Nielsen. Teksterne er bl.a. engelsksprogede af William Blake og Christina Rossetti, italienske af Giuseppe Ungaretti, et par danske af slagsen af Beatrice Vibe, “Tre motetter til kærligheden” med tekster af Paulus, samt fire lettiske, gendigtede folkeviser.
Drud Nielsens kompositioner ligger fint for Det Fynske Kammerkor. Den velkendte lette, friske klang, dynamikken, tempovalgene og den præcise tekstbehandling matcher glimrende teksternes til tider kraftige ordfylde. Cd’en bør nydes i udvalgte “grupper”, det vil øge glæden over de små fine melodier til de oftest yndefulde tekster om kærligheden, naturen, livet.

(anmeldelse af Mikael Krarup i Fyens Stiftstidende – marts 2015)

…Det Fynske Kammerkor under ledelse af Alice Granum rammer sikkert tonen i Per Drud Nielsens kompositioner. Det er jo også fynboer, der synger den oprindeligt odenseanske kunstners kompositioner, men det er først og fremmest så dansk, som det kan blive. Melodierne og udførelsen levner ikke tvivl om, at vi er i Norden og primært i Danmark – og man har sat alle sejl til for at gøre det til en gedigen kunstnerisk oplevelse at lytte til det velsyngende, blandede kor. Alice Granum er en fremragende musikformidler, der har sikkert styr på de enkelte værker. “Som sommerdug” er en CD, man lytter til med stor glæde.

(anmeldelse af Jens Henneberg i avisen Nordjyske – maj 2015)

Fra 7 DANSKE ORDSPROG (2001)
[01] Han er så glad for en fynbo
[02] Smukke dage
[03] Kærlighed er som sommerdug

Fra SONGS OF INNOCENCE (2010)
[04] Infant Joy
[05] Spring
[06] The Blossom
[07] Laughing Song


Fra SONGS OF EXPERIENCE (2010)
[08] The Fly
[09] My Pretty Rose Tree
[10] The Lilly
[11] Ah! Sunflower

A CHRISTINA ROSSETTI SONGBOOK (2013)
[12] May
[13] A Birthday
[14] Mirage
[15] If all were rain
[16] When I am dead, my dearest


Fra CANZONI AL TEMPO (2005)
[17] Mattina
[18] Rosso e azzurro
[19] Sentimento del tempo
[20] Ombra
[21] …

TRE MOTETTER TIL KÆRLIGHEDEN (2012)
[22] Om jeg så taler med menneskers og engles tunger


[23] Kærlighed er tålmodig
[24] Størst er kærligheden

TO DANSKE SANGE (2004)
[25] Mit land (En stribe grønt)
[26] Efterår (Oktoberdag i flammer)

FIRE LETTISKE FOLKEVISER (1997)
[27] Ord fra mine læber strømmer
[28] Brudekransen
[29] Sov nu, min kære
[30] Mine sange

Cd’en er udgivet på Exlibris Musik (EXLCD 30165) i 2015 og sælges af Per Drud Nielsen samt Exlibris.

Den kan også aflyttes på Spotify og andre streaming-tjenester.