Sjældent værk en messe værd

Alice Granums korindstudering og direktion kombineret med Tina Christiansens nuancerede og matchende ledsagende orgelstemme blev en sympatisk symbiose, som fik koret til at yde en organisk og helstøbt præstation … Særligt vil jeg her fremhæve sopranernes unge, lette klang, næsten – meget passende for dette katolske værk – lig drengestemmer, samt alternes blide dybde og mandsstemmernes dertil afstemte styrkeniveau …

Sjældent værk en messe værd

Det Fynske Kammerkor gav en overbevisende opførelse af sjældent hørt requiem

Klassisk

Maurice Duruflé: “Requiem”

* * * * *

I år lå allehelgenssøndag tidsmæssigt passende på afstand af udskårne græskar med lys i, raslende skeletter og urovækkende tant og fjas til Halloween. Til allehelgen mindes vi vore kære døde, og i kirkerne rundt omkring opføres musik med tilknytning til dagen.

Således også i en helt fyldt Ansgars Kirke i Odense, hvor den franske komponist Maurice Duruflés “Requiem” fra 1947 i versionen for kor og orgel blev opført af Det Fynske Kammerkor med solister: en messe, en allesjæles-fejring. Til forskel fra andre requiemmer af f.eks. Mozart og Verdi er de franske af slagsen mere indadvendte, næsten meditative, selv om det musikalske udtryk i visse satser virker særdeles ekspressivt og voldsomt.

Både Fauré og Duruflé udelader “Dies Irae”- messeledets profetier om evig fordømmelse – og tilføjer de “lyse” led om trøst, håb og lys, bl.a. “Pie Jesu” og “In Paradisum”.

Duruflé vælger den gregorianske sang fra den katolske liturgi som grundlag for sin komposition og indflettede så sine egne fyldige harmoniseringer, så både enkelthed og klangbredde er fremherskende i værket.

Dramatisk og inderligt

Netop dette kom så naturligt og eminent flot frem i Det Fynske Kammerkors opførelse. Den latinske messetekst er gennemsyret af kontrasterne mellem død og liv, mørke og lys, frygt og håb, og musikalsk fortolkes dette i værket i modsætningerne mellem det kraftigt dramatiske og det tyste inderlige. Dette var opførelsens absolutte styrke.

Alice Granums korindstudering og direktion kombineret med Tina Christiansens nuancerede og matchende ledsagende orgelstemme blev en sympatisk symbiose, som fik koret til at yde en organisk og helstøbt præstation.

Særligt vil jeg her fremhæve sopranernes unge, lette klang, næsten – meget passende for dette katolske værk – lig drengestemmer, samt alternes blide dybde og mandsstemmernes dertil afstemte styrkeniveau.

Ligesom Fauré har valgt det i sit “Requiem”, lader Duruflé det enkelte menneske komme til orde i messen ved at lade en baryton indgå i to af leddene og ved at lade en mezzosopran ledsaget af en cello fortolke “Pie Jesu”-satsen.

Thomas Storm, Anne Roed Refshauge og Sofie Spanget Takkula føjede sig smukt til helheden.

To korte værker indledte koncerten, nemlig Francis Poulencs à capella-sats “Salve Regina”, krystalklart og afdæmpet udført af koret, samt Duruflés eget og personlige favoritstykke for orgel, nemlig præludiet fra hans “Orgelsuite nr. 5”, markant i sit dramatiske sorgmod og sin håbefulde afklarethed. En god idé, for her kunne øret vænne sig til både Duruflés virkemidler og Ansgars Kirkes hybrakustiske orgel, som med sin nærmest surround-soundklang suger tilhøreren ind i kirkerummet.

Om koncerten:
Søndag 6. november 2016, Ansgars Kirke, Odense. Medvirkende: Anne Roed Refshauge (mezzosopran), Thomas Storm (baryton), Sofie Spanget Takkula (cello), Tina Christiansen (orgel), Det Fynske Kammerkor, dir. Alice Granum.

Af Mikael Krarup – Fyens Stiftstidende – november 2016

Det kendte, det næsten nye og det helt nye

Koncerten indledtes med den ægte vare, fem a cappella-sange, fortolket af Det Fynske Kammerkor med både klangrigdom, lyrisk friskhed og vidunderligt præcis tekstudtale … Vi er privilegerede her på øen, med landets nok bedste semi-professionelle kammerkor og et toptunet professionelt bigband, der vil, tør og kan udfordre sig selv med talrige eksperimenterende projekter …

Det kendte, det næsten nye og det helt nye

Tiptoe Bigband og Det Fynske Kammerkor i et usædvanligt vellykket samarbejde

KONCERT
Tiptoe Bigband og Det Fynske Kammerkor

* * * * *

Efter sigende brød Carl Nielsen sig ikke om jazzmusik. Men man kunne nu have undt ham at have overværet weekendens koncerter i Odense til hans ære, bl.a. denne spændende konstellation mellem et klassisk kammerkor og et bigband. For eksperimentet lykkedes på alle måder, til stor begejstring fra den propfyldte sal.

Koncerten indledtes med den ægte vare, fem a cappella-sange, fortolket af Det Fynske Kammerkor med både klangrigdom, lyrisk friskhed og vidunderligt præcis tekstudtale. Værkerne repræsenterede både salmebogens og Højskolesangbogens Carl Nielsen, men også hans specifikt kirketonale produktion, her den komplekse “Dominus Regit Me”-sats.

Fire af Tiptoe’s musikere havde fået frie tøjler til at bearbejde Carl Nielsen-sange. Anders Ringgaards orkestrale version af “Solen er så rød, mor” svingede derudaf, men barnets uro var til stede, især i den dystre, afsluttende mol-akkord.

Pianisten Niels Thybo havde udvalgt en tre-fire sange, hvoraf nogle puttede sig i hans begavede lyrisk-klingende komposition, klangsøgende, tøvende. Samme sans for Nielsens univers var at finde i John Kristensens “Tit er jeg glad”, fortællelysten og flydende, med skæve taktarter og synkoper, mens Kasper Tagel i “Forunderligt at sige” lader koret danne en form for lydtæppe under bigbandets udfoldelser med langstrakte unisone strofer.

Urpremiere

Til tre tekster af Michael Falch har pianisten Christoffer Møller skrevet værket “Fingerspidsfornemmelser” for bigband og kammerkor, som her fik sin urpremiere. Sanselig kærlighed, hudflettende selvransagelse og en mundret nyfortolkning af “Fadervor” er teksternes sårbare indhold. De er smukke og inderligt ærlige, og musikken føles autentisk.

Den klassisk opbyggede “Tungespids” er fyldt af en Nielsensk enkelthed fra de folkelige sange. Teksten “Sådan et menneske” er til en næsten banal pop-melodi, som tydeligt eksemplificerer et “Schein des Bekannten” – melodien minder om noget, man aldrig har hørt før. Det kirketonale får sit udtryk i “Du som er”, med antydninger af gregoriansk sang, koral-associationer men også moderne nordiske korklange. Her føles en symbiotisk balance mellem kor og orkester, en balance som var så fin gennem hele koncerten – på trods af opstillingen over for hinanden, med publikum i midten.

Vil, tør og kan

Vi er privilegerede her på øen, med landets nok bedste semi-professionelle kammerkor og et toptunet professionelt bigband, der vil, tør og kan udfordre sig selv med talrige eksperimenterende projekter. “Rundt om Nielsen – Carls musikalske DNA”, koncertens rammende titel, var et begavet eksempel på dette.

Om koncerten
Den Fynske Opera, lørdag d. 21. november 2015 (gentaget søndag):
Det Fynske Kammerkor, dir. Alice Granum, Tiptoe Bigband, dir. Torben Sminge

Af Mikael Krarup – Fyens Stiftstidende – november 2015

Så dansk som det kan blive

Det Fynske Kammerkor under ledelse af Alice Granum rammer sikkert tonen i Per Drud Nielsens kompositioner … man har sat alle sejl til for at gøre det til en gedigen kunstnerisk oplevelse at lytte til det velsyngende, blandede kor. Alice Granum er en fremragende musikformidler, der har sikkert styr på de enkelte værker …

Så dansk som det kan blive

Frederikshavneren Per Drud Nielsen er en initiativrig og ofte benyttet korkomponist og korarrangør, og nu har Det Fynske Kammerkor under ledelse af Alice Granum indsunget 30 af hans sange.

Den tekstlige side spænder vidt. Genrespredningen er kolossal: fra danske ordsprog over den engelske forfatter og maler William Blakes “Songs of Innocence” fra 1789 og endvidere 1800-tals englænderen Christina Rossetti til vor tids italiener Guiseppe Ungaretti og hans sange til tiden. Hertil kommer Vodskov-digteren Beatrice Vibes to danske sange, hvortil Per Drud Nielsen har komponeret nogle enkle smukke melodier, tre motetter til kærligheden, baseret på apostlen Paulus, og endelig Per Drud Nielsens store interesse: baltisk kultur.

Per Drud Nielsen ligger med sine raffinerede korværker som komponist i en smuk, direkte linje fra bl. a. Thorvald Aagaards og Poul Schierbecks mange smukke, fine sange, og dermed er forbindelsen skabt til den danske højromantik og frem for alt til traditionen efter Carl Nielsen og Thomas Laub. Men Per Drud Nielsen bevæger sig også f. eks. i nogle af sine underfundige kompositioner til ordsprogene ind på folkemusikområdet. Generelt er kompositionerne båret af en fyldig udtryksevne og elegant melodiøsitet, anselig rytmik og overvældende sangbarhed. Ind imellem aner man bearbejdelser af andre danske kompositioner.

Det Fynske Kammerkor under ledelse af Alice Granum rammer sikkert tonen i Per Drud Nielsens kompositioner. Det er jo også fynboer, der synger den oprindeligt odenseanske kunstners kompositioner, men det er først og fremmest så dansk, som det kan blive. Melodierne og udførelsen levner ikke tvivl om, at vi er i Norden og primært i Danmark – og man har sat alle sejl til for at gøre det til en gedigen kunstnerisk oplevelse at lytte til det velsyngende, blandede kor. Alice Granum er en fremragende musikformidler, der har sikkert styr på de enkelte værker.

“Som sommerdug” er en CD, man lytter til med stor glæde.

Jens Henneberg – avisen Nordjyske – maj 2015

Som dugperler på en stilk

De kommer som dugperler på en stilk, små kor-vignetter af den særdeles produktive komponist og korarrangør … Drud Nielsens kompositioner ligger fint for Det Fynske Kammerkor. Den velkendte lette, friske klang, dynamikken, tempovalgene og den præcise tekstbehandling matcher glimrende teksternes til tider kraftige ordfylde …

Som dugperler på en stilk

30 sange på 42 minutter – de kommer som dugperler på en stilk, små kor-vignetter af den særdeles produktive komponist og korarrangør Per Drud Nielsen. Teksterne er bl.a. engelsksprogede af William Blake og Christina Rossetti, italienske af Giuseppe Ungaretti, et par danske af slagsen af Beatrice Vibe, “Tre motetter til kærligheden” med tekster af Paulus, samt fire lettiske, gendigtede folkeviser.

Drud Nielsens kompositioner ligger fint for Det Fynske Kammerkor. Den velkendte lette, friske klang, dynamikken, tempovalgene og den præcise tekstbehandling matcher glimrende teksternes til tider kraftige ordfylde. Cd’en bør nydes i udvalgte “grupper”, det vil øge glæden over de små fine melodier til de oftest yndefulde tekster om kærligheden, naturen, livet.

Mikael Krarup – Fyens Stiftstidende – marts 2015

Uropførelse

Michael Bojesen bygger i sit værk på en tradition, som han loyalt tør føre op i vor tid, fordi han præcist rammer noget både folkeligt, let fatteligt og dog overraskende … Salmen “Det kimer nu” går som en Bach-koral igennem hele værket, splittet op i versegrupper, sunget flot af 22 af Syngedrengene fra Assens, mens Det Fynske Kammerkor, både a cappella og med fuldt orkester, syntes at befinde sig særdeles godt i Bojesens musikalske univers …

Uropførelse

Michael Bojesens og Dy Plambecks juleoratorium “Det kimer nu” favner julestemningen

Klassisk
Odense Symfoniorkester: “Det kimer nu”

Nu kimer det også til julefest med et helt nykomponeret, dansk oratorium for drengekor, blandet kor, solister og orkester, med indlagte fællessalmer, helt som på Bachs tid.

Michael Bojesen bygger i sit værk på en tradition, som han loyalt tør føre op i vor tid, fordi han præcist rammer noget både folkeligt, let fatteligt og dog overraskende. For værket er netop så varieret i både korsatser, solopartier og i det gennemkomponerede orkesterpartitur, at man ligeså stille sidder og glæder sig til hans næste påfund.

Dy Plambecks sanselige nutidsjulefortællepoesi synes at rumme simpelthen alt, hvad julen er: Fra stormagasiner og istapper, Luciaoptog og andefedt, henover juleroser og fyldte sokker, til englen, der vist ikke sætter fodaftryk i sneen, og til ham, der kommer, til håbet, til freden. Enkelte af digtene synes lidt for finurlige og umiddelbart løsrevne fra den store sammenhæng, men poesiens styrke ligger i beskrivelserne af juletidens genkendelighed.

Musikken følger teksten i kompakt symbiose – rytmisk, dynamisk, poppet, som højtidelig koral, som et sentimentalt musicalhit, vrængende kakofonisk – bredt favnende i genrer, klange og udtryk. Salmen “Det kimer nu” går som en Bach-koral igennem hele værket, splittet op i versegrupper, sunget flot af 22 af Syngedrengene fra Assens, mens Det Fynske Kammerkor, både a cappella og med fuldt orkester, syntes at befinde sig særdeles godt i Bojesens musikalske univers.

Sys Bjerre stod så fint, som en kærlig engel på kororglets pulpitur, højt hævet over alle, og sang sine tekster med ynde og åndepust, mens Thomas Storm lod sin herlige og dramatiske baryton fylde det propfyldte kirkerum.

Aftenen indledtes totalt malplaceret af Leroy Andersons orkestrale miskmask-potpourri af engelsk/amerikanske julesange, mens to carols af John Rutter smukt stemte sindet til “Det kimer nu”, som jeg spår en lang og lykkelig fremtid.

Om koncerten
Odense Domkirke, onsdag (gentaget torsdag): Sys Bjerre, Thomas Storm, Syngedrengene fra Assens, Det Fynske Kammerkor, Odense Symfoniorkester, dir. Michael Bojesen.

Forfatter
Mikael Krarup – Fyens Stiftstidende – december 2014

Brahms’ eget trøstende himmelsprog

Med et usædvanligt afdæmpet kropssprog fik Vedernikov koret til ganske vidunderligt at honorere alle krav: pianostederne var fyldte af vellyd, en egal sammenhæng og et dejligt flow, og de rytmisk spændstige passager, de dramatisk opbyggede fugaer og forte-passagerne fik en imponerende nerve og blev aldrig anmassende …

Brahms’ eget trøstende himmelsprog

“Ein Deutsches Requiem” fik pragtopførelse i Odense Koncerthus med over 120 korsangere

“Selig sind, die da Leid tragen” – “Selig sind die Toten”. De to tekststeder, titlerne på første og sidste del i Johannes Brahms’ requiem, omkranser så smukt de øvrige fem dele i dette betagende værk, der er så forskelligt fra de fleste andre dødsmesser.

Det bombastiske, det dommedagsvisionære, de næsten fremmedgørende elementer i f.eks. Verdis og Mozarts pendanter, er forløsende fraværende her. Brahms har selv udvalgt bibelteksterne til sit requiem, som ikke mindes de døde, men snarere trøster dem, der lever videre efter at have mistet.

Alexander Vedernikovs fortolkning var på dette punkt så dejligt tydelig. Hans tempo i den efter min mening måske smukkeste første del var netop så langsomt og korstemmerne så tyste, at de dramatiske steders kraft i de øvrige dele gav fuld mening.

Sørgemarchen “Denn alles Fleisch, es ist wie Gras” blev voldsomt urovækkende og sjette del om vort korte liv, om genopstandelsen og om den almægtige Gud imponerede med sin dynamiske skiften mellem triumf, indsigt og lovprisning.

Afdæmpet kropssprog

Med et usædvanligt afdæmpet kropssprog fik Vedernikov koret til ganske vidunderligt at honorere alle krav: pianostederne var fyldte af vellyd, en egal sammenhæng og et dejligt flow, og de rytmisk spændstige passager, de dramatisk opbyggede fugaer og forte-passagerne fik en imponerende nerve og blev aldrig anmassende.

De to solister, velgennemtænkt placeret midt i koret, skuffede derimod noget. Evelina Dobrachevas mørke timbre og kraftfulde sopran ville passe bedre til f.eks. Verdis “Requiem”. Jeg savnede den inderlighed, som udtrykkes i teksten, som en moders inderlighed, der trøster sit lille barn. Ralf Lukas’ udmærkede baryton manglede ved denne opførelse den ro og varme, som hans tekster kræver.

Men tilbage står oplevelsen af 70 intense minutter med det velsyngende og velinstuderede dansk-svenske kor i hovedrollen.

Om koncerten

Odense Koncerthus, torsdag: Odense Symfoniorkester under ledelse af Alexander Vedernikov. Desuden medvirkede Evelina Dobracheva, sopran, Ralf Lukas, baryton, Filharmonisk Kor, Det Fynske Kammerkor og Helsingborgs Konserthuskör

Forfatter
Mikael Krarup – Fyens Stiftstidende – marts 2014

Smukke og sangbare melodier

Til tekster af bl.a. Oehlenschläger, Stuckenberg, Aarestrup, Morten Nielsen, Tove Ditlevsen og Halfdan Rasmussen har komponisten Christian Dyrst skrevet en række smukke og sangbare melodier, som så fint ligger i slipstrømmen af f.eks. Carl Nielsens og Otto Mortensens folketone … Det Fynske Kammerkor v/ Alice Granum viser igen deres styrke i denne genre, her især med en forbilledlig tekstudtale …

Smukke og sangbare melodier

Til tekster af bl.a. Oehlenschläger, Stuckenberg, Aarestrup, Morten Nielsen, Tove Ditlevsen og Halfdan Rasmussen har komponisten Christian Dyrst skrevet en række smukke og sangbare melodier, som så fint ligger i slipstrømmen af f.eks. Carl Nielsens og Otto Mortensens folketone, men som samtidig bekender sig til en nutidig og dansk korlyrisk tradition. Et par stykker burde snarest finde vej til Højskolesangbogen, det fortjener de i høj grad.

Det Fynske Kammerkor v/ Alice Granum viser igen deres styrke i denne genre, her især med en forbilledlig tekstudtale. Lyrik bliver til fortælling, båret af den gode melodi, og på et par skæringer af Henrik Goldschmidts fine obospil.

Fire Carl Nielsen-sange, arr. af Christian Dyrst, føles naturlige i sammenhængen.

Mikael Krarup – Fyens Stiftstidende – januar 2014