PRESSEMATERIALE


Kort om Det Fynske Kammerkor
Det Fynske Kammerkor blev dannet i 1988 og består af 28 erfarne korsangere. Koret har en omfattende koncertvirksomhed og har repræsenteret Fyn og Danmark ved officielle lejligheder af såvel national som international karakter. Repertoiremæssigt bevæger koret sig fortrinsvis inden for a cappella musikken med hovedvægt på barokmusik og nyere dansk kormusik.

Kort om Alice Granum
Alice Granum har siden starten været fast dirigent for koret. Alice Granum er uddannet musikleder ved Det Fynske Musikkonservatorium og er i dag docent i korledelse. Hun underviser på Det Fynske Musikkonservatorium samt ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Alice Granum er en højt respekteret underviser på workshops og masterclasses i ind- og udland og er tillige dirigent for Filharmonisk Kor Odense og Filharmonisk Kor Sønderjylland.

Kort om Det Fynske Kammerkor og Alice Granum
Det Fynske Kammerkor blev dannet i 1988. Koret har en omfattende koncertvirksomhed og har repræsenteret Fyn og Danmark ved officielle lejligheder af såvel national som international karakter. Koret har tidligere vundet den internationale Vagn Holmboe Kor-konkurrence, ligesom koret repræsenterede Danmark ved den 4. Nordisk-Baltiske Korfestival i Litauen.
En af hemmelighederne bag Det Fynske Kammerkors lyse, smidige klang er Alice Granum, som har dirigeret koret siden starten i 1988. Alice Granum er uddannet musikleder ved Det Fynske Musikkonservatorium og er i dag docent i korledelse. Hun underviser på Det Fynske Musikkonservatorium samt ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium.
Alice Granum er en højt respekteret underviser på workshops og masterclasses i ind- og udland og er tillige dirigent for Filharmonisk Kor Odense og Filharmonisk Kor Sønderjylland.

LINK TIL SIDE MED PRESSEFOTOS



Det Fynske Kammerkor fejrede sit 20 års jubilæum i efteråret 2008
Pressemeddelelse - Jubilæumsplakat - Jubilæumsprogram